>
Denne norske krimi er den ottende i Hanne Wilhelmsen-serien (nummer ni, hvis man medregner Madam Præsident, hvor Inger Johanne Vik er hovedpersonen, men Hanne Wilhelmsen spiller en vis rolle).
Et tog bliver afsporet under en snestorm 1222 meter over havet. Togføreren dør, men alle passagerne bliver reddet og hjulpet til et nærliggende hotel, hvor de sner inde i dagevis.
Blandt passagererne er en midaldrende, indesluttet ekskommissær Hanne Wilhelmsen i kørestol, en eller flere mystiske gæster, som de andre passagerer aldrig får at se, plus – viser det sig – en morder.
I denne lukkede kreds af 196 personer sidder Hanne Wilhelmsen i hotellets reception cum opholdsrum og iagttager begivenhedernes gang. Hun er sær og sarkastisk, men stadig særdeles kompetent, og de selvbestaltede ledere får god brug for hendes kunnen, da de finder det første offer, den fodbold-interesserede præst Cato Hammer, dræbt af skud.
Med disse rammer kan det ikke overraske krimi-kendere, at Hanne Wilhelmsen på et tidspunkt henviser til Agatha Christies klassiker, En af os er morderen (først udgivet under titlen Ti små negerdrenge i 1959), hvor ti mennesker havner på en øde ø for at opdage, at én af dem er morder.
Og fungerer det så, dette klassiske plot, i nye klæder? Jo, rammen virker nogenlunde overbevisende, og miljø og personer står stærkt. Selv i ekstra-bitter udgave er der mere ved Hanne Wilhelmsen end Inger Johanne Vik, men hendes manglende bevægelsesfrihed hæmmer plottet noget.
Helhedsindtryk: udmærket underholdning, og interessant at møde Hanne Wilhelmsen igen, men plottet er ikke blandt Anne Holts bedste.
Jeg lånte bogen på biblioteket.
Anne Holt, 1222.
This Norwegian crime novel is from the Hanne Wilhelmsen series which has not been translated into English. I borrowed it from the library.
The plot is of the closed room type, and somewhere the protagonist refers to Agatha Christie´s And Then there were None. A fast and entertaining read, but this is not Holt´s best or most convincing plot.
Two weeks ago I reviewed Håkan Nesser´s A Completely Different Story (not translated yet), featuring a group of Swedish tourists ´marooned´ on a small island, and the narrator refers to Golding´s Lord of the Flies.
Are these closed-room plots just a Scandinavian coincidence, or have you come across similar examples recently?
djskrimiblog 